Humleridderne 20. marts kl. 21:00
Aflyst

Humleridderne

Humleridderne blev dannet i 1987 i Tårnby på Amager og bestod af Dan Holmfjord, Jimmi Sommer og Daniel Herfort-Bruun, og fik især succes i midt-halvfemserne i kølvandet på den bølge af dansk rapmusik som bl.a. MC Einar, Rockers By Choice og Øst-kyst Hustlers havde stået i spidsen for.

 

De blev hurtigt en af Danmarks mest succesrige rapgrupper og vandt prisen som “Årets nye danske navn” ved Danish Music Awards i 1997. Deres første album ”Jeg Gi’r En Omgang Hvis Du Gi’r To!!”, som bl.a. indeholdt hittet “Malerhjerne” solgte næsten 100.000 eksemplarer.

 

Senere i 1997 udsendte gruppen deres andet album, En Genial Gaveidé som indeholdt den samfundskritiske “Brobygningshysteri” om Øresunds-broen, samt “Operation Blå Storm” – som var Humleriddernes modtræk til tidens Smølfe-udgivelser.

 

I 2003 udsendtes gruppens foreløbigt sidste album Supersky. Året efter gik Humleridderne stille og roligt på standby. Dan og Jimmi fortsatte deres malergerning som var blevet sat på stand by i gruppens hektiske år, og Daniel Herfort-Bruun gik i lære som revisor og helligede sig familielivet.

 

Humleridderne spillede “Malerhjerne” på Bøgescenen på Skanderborg Festivalen i 2009 som en del af Smukkoncerten Vol. II. Og siden er det blevet til få løse optrædener gennem tiden.

 

Efter stor succes på VEGA den 02.11, hvor de sammen med MC Einar fejrede årets julebryg er de originale medlemmer klar til en tour i 2020.

 

Dørene åbnes 20.00 – Koncertstart 21:00

Pris 180 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 200 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.