Livet, hvor svært kan det være?

Livet, hvor svært kan det være?

Næstved Teater præsenterer: Livet, hvor svært kan det være?

 

Livet – hvor svært ka‘ det være? er en poetisk og humoristisk fabuleren over livets forskellige stadier set gennem et livslangt venskab. Vi følger vennerne Tom og Alex fra de dør til deres allerførste møde i barndommen. For historien fortælles baglæns!


Vi begynder altså med døden – så er det triste ligesom overstået. Så følger en række genkendelige livskapitler: Fra senilitet med åbent tishul, over modenhed og ældregymnastik, midtvejskriser og absurde bodelinger. Vi fortsætter kronologisk baglæns med karriere, familie, den store kærlighed og livets tilfældigheder. Derefter de grænseløse ungdomsdrømme, den spirende seksualitet og løfterne om evig troskab – sværget med blod! Og vi slutter selvfølgelig med begyndelsen. Et venskab, der begynder med slikposer, snotnæser og – nåja – åbent tishul.

 

Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard er et par erfarne herrer inden for teater, film og revy, og mange vil kende dem fra især Cirkusrevyen. Dansk revys succesfulde forfatterduo Vase & Fuglsang har efterhånden leveret tekster til alle landets revyer og har desuden – med stor succes – bearbejdet Folketeatrets versioner af Sommer i Tyrol og senest Frøken Nitouche.
Livet – hvor svært ka’ det være? er en co-produktion med Aarhus Teater.

 

”Hverdagsmænd som Tom og Alex er en genre, som Lykkegaard og Ellegaard mestrer til fuldkommenhed. Deres gode forvandlingsfjæs rummer både jovialiteten, følsomheden og fjogetheden, og helt tæt på, som vi sidder, er deres afdæmpede spil en fornøjelse.” Jyllands Posten

 

”Hvis man vil se to vidunderlige skuespillere forgylde deres materiale, så er „Livet – hvor svært ka‘ det være? et skoleeksempel på, hvad scenecharme og erfaringsbaseret, tilsyneladende ubesværet skuespilkunst kan.” Berlingske

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)