Go Go Berlin 15. marts kl. 21:30

Go Go Berlin

Det alternative indie rock ensemble Go Go Berlin er efterhånden et velkendt navn herhjemme med et velfortjent renommé som et af de mest hårdtarbejdende og intense live acts på den dansk scene. Ikke nok med det har bandet skabt sig et solidt omdømme i udlandet gennem flere års ustoppelig turnéren i både Tyskland, Danmark samt det meste af Europa, USA, Indien og Kina.

 

Med nye sange og udgivelse(r) klar i kulissen er Go Go Berlin klar til at løfte sløret for deres nye mørkere, vildere og mere ”klubbet”lyd på de danske spillesteder.

 

Pressen skriver:
* * * * *
En rockåbenbaring på Northside
”Go Go Berlin har spillet flere hundrede koncerter siden begyndelsen i Silkeborg i 2010. De virker sammenspillede, ikke bare i det fælles lydrum, men også bevidsthedsmæssigt. (…) Vium synger som en mand, der både intuitivt og helt bevidst udmærket godt ved, at rock’n’roll er en krig, der skal vindes hver gang.”

- B.T.

 

* * * * *
Ich bin ein Go Go Berliner
”Go Go Berlin har Danmarks måske bedste fans. Livslystne unge mennesker i alle aldre, der hurtigt får ømme håndflader og kridtede dansesko. Det er slet ikke svært at forstå, når man med egne øjne og ører oplever krudtuglen Christian Vium og hans kumpaner sætte ild til et ladt Magasinet.”
- GAFFA

 

Pris 150 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 170 kr.

 

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.


Arrangør: Vershuset
Dørene åbner kl. 20.30