OpenAir 72 (Small)
OpenAir 69 (Small)
naessi til gkkdK

GrafikGalleriet: Ullrich Rössing

GrafikGalleriet viser grafiske arbejder og skitser af billedkunstneren Ullrich Rössing i anledningen af hans 80 årsdag
Søndag d. 13. januar til søndag d. 24. februar – torsdag til søndag kl. 12-17. Fri entré.


Ullrich Rössing var med til at åbne Grafisk Værksted i 1988 og har jævnligt arbejdet med grafik, (hovedsageligt linoleumssnit) på værkstedet.
Kunstneren er født i Petau, Tyskland, i 1939 og er uddannet som kunstner og scenograf i Hamburg.
Siden 1965 har han været bosat i Danmark, hvor han har udsmykket skoler, kirker og andre offentlige og private bygninger samt udført scenografi til teatre i København og provinsen.
Kunstnerisk har Ullrich Rössing flyttet sig fra et surrealistisk til et mere eksperimenterende udtryk. Han arbejder med maleri i olie og akryl, tegning, grafik og skulptur.
Sideløbende med sit kunstneriske virke har Ullrich Rössing illustreret mange bøger, undervist i klassisk tegning og været aktiv inden for dansk kunstliv.
Det kunstneriske udtryk knytter sig til historiske elementer og naturens dramatik og forunderlige væsen.