OpenAir 72 (Small)
OpenAir 69 (Small)
naessi til gkkdK

Random

RANDOM favnes tilværelsens kaos i en udgakket musikalsk teaterkollage, hvor der leges med menneskets tilbøjelighed til at forsøge at skabe mening i det tilsyneladende meningsløse.

 
RANDOM er en larmende humoristisk protest mod de kræfter i vores samtid, der forsøger at undertrykke den vidunderlige rodebutik, der udgør vores fælles menneskelighed.

 

Vores overlevelse er afhængig af regelmæssige hjerteslag, men vores bevidsthed er afhængig af det kaos, der hersker i vores hjerne.

 

Fra skaberne af de prisvindende hits KLIP og The Einstein of Sex, kommer nu den sanselige og syrede teaterkollage, RANDOM. En larmende humoristisk protest mod de kræfter i vores samtid, der forsøger at undertrykke den vidunderlige rodebutik, der udgør vores fælles menneskelighed i et liv, som ikke lader sig kontrollere.

 

”Vi har alle en tendens til at søge mening og forklaring i det kaos og de tilfældigheder, der omgiver os og er i os. Vi kæmper så meget for at være i kontrol i vores liv” siger instruktør Nina Kareis, ”men måske gør det os faktisk kede af det – fordi den menneskelige tilstand i bund og grund er kaos. I RANDOM beskæftiger vi os med en ikke-lineær dynamik – ligesom vi kender det fra kaosteorien i naturvidenskaben. Vi favner kaos og skønheden i det tilfældige i en slags drømmelabyrintisk verden, hvor der leges med menneskets tilbøjelighed til at forsøge at skabe mening i det tilsyneladende meningsløse. ”

 

RANDOM er derfor også skabt ud fra nogle strenge tilfældighedsprincipper; en arbejdsform man også har set hos bl.a. koreografen Merce Cunningham og komponisterne Brian Eno og John Cage. Scenekunstneriske elementer genereres i prøveforløbet og sammensættes tilfældigt af ensemblet, hvorefter det frembragte kunstneriske materiale lægges i hænderne på instruktør Nina Kareis, hvis opgave det er at skabe et samlet udtryk ud af de kaotiske fragmenter.

 

Forestillingen er en del af Orpheus. Læs mere her


Arrangør: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Varighed: ca. 1 time

Billetpris incl. gebyr og garderobe;  120 kr., stud og ung u/25 dog kun 60 kr.