Kultursuppe: Sunniva & Tigermor

Kultursuppe: Sunniva & Tigermor

Suppe: Butternut Squash Suppe

Hovedret: Sunniva og Tigermor

Sunniva Løvland Byvard er en prisvindende dansk cirkusartist med speciale i håndstand. Sunniva er vidt berejst og har indgået i samarbejder indenfor film, musik, dans, teater og cirkus. De seneste 3 år har hun optrådt med det canadiske kompagni Les 7 Doigts de la Main og spillet på Teater Republique med forestillingen Boschøs Drøm.

Hendes optræden til Kultursuppen er inspireret af alle de forskellige kunstneriske sammenhænge hun har indgået i de seneste år – både store og små produktioner og egen research.

 

TIGERMOR er et musikalsk projekt med et karismatisk og autentisk udtryk. Kvinden bag TIGERMOR er Camilla Bang der afsøger forskellige måder at tilgå musik på og ikke binder sig til en bestemt genre, men er mere optaget af at skabe stemninger.

Camilla Bang har før været aktuel med duoen, CAT CAUGHT LARK og soloprojektet CAMILLA BANG, der begge har udgivet plader. Sidenhen har Camilla Bang slået sine folder indenfor scenekunst og komponeret – og været med i en række danske og internationale forestillinger.

Til Kultursuppen vil hun både akkompagnere Sunnivas akrobatiske udfoldelser og selv spille en mini-koncert med numre fra sit righoldige repertoire. TIGERMOR er et frisk pust til dit hjerte, en dansende og syngende lussing, der varmer din sjæl.

 

Dansk Rakkerpak & Faster Cool's garvede serveringspersonale vil som sædvanligt kræse om publikum. "Kultursuppe" er Næstveds internationale egnsteaters helt eget "forsamlingshus-koncept", hvor fællesspisning, hygge og underholdning i særklasse går op i en højere enhed.

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)