OpenAir 72 (Small)
OpenAir 69 (Small)
naessi til gkkdK

Kultursuppe: Carsten Islington

KULTURSUPPE i Teatersalen med historiefortælleren Carsten Islington som hovedret. Han vil diske op med historier fra det virkelige liv under mottoet: "Ingen kan huske en vittighed, men alle kan huske en morsom historie".

Carsten Islington har siden 1997 lavet tv og radio og optrådt over hele landet med røverhistorier fra det virkelige liv. Fra sin første uskyldige rene kærlighed; over tvivlsomme hårdtslående kvinder på Vesterbro; bedrevidende ensrettede quinder i kollektiverne; tiden som borebisse i Sahara; trucker i Australien og alskens andre outrere jobs i alle verdenshjørner. Fra fattig kunstner i københavnske baggårde i indre by til dørmand på snedige skumle værtshuse. En masse fiaskoer og succeser som mand, kunstner og menneske og altid med en ufattelig selvdrift, stort mod, selvironi og humor.

Storby-cowboyen Carsten islington er nu flyttet på landet og det er spændende hvilke historier han vil begunstige os med til Kultursuppen!


Varighed: 3 timer

Unummererede siddepladser ved langborde
Aftenens suppe: Svampesuppe
med brød af en god krumme
Drikkevarer kan købes i baren