Vershuset præsenterer: Velvet Volume 28. oktober kl. 21:30

Vershuset præsenterer: Velvet Volume

Gaffa tildelte bandet 5 ud af 6 stjerner for koncerten og skrev bl.a. “De spiller fremragende, sammen og hver for sig, og samtidig har de hele to stilsikre frontfigurer: Bassist Naomi Lachmi med den melodiske og sødmefulde popstemme og guitarist Noa Lachmis mere aggressive og punkede vokal”. De to synger duetter i adskillige sange, og deres vokaler fungerer fortrinligt både sammen og som kontraster til hinanden.

 

Den 19. maj udgav bandet 1. singlen ‘Leap Into Heaven’ fra deres kommende debut album, der udgives til efteråret.

Velvet Volume har tidligere udgivet to dobbeltsingler, bl.a. sangene ‘I Think I Need You’ og ‘Honey’, som bandet har optrådt med til P6 Beat Rocker Koncerthuset i 2015, hvor bandet modtog stående ovationer fra et fyldt Koncerthuset.

 

Anmelderne har flere gange været begejstret for bandets live koncerter. “Stor aften med dansk band, der kan gå hele vejen”, “Uden tvivl Årets Koncert”, “De spillede den bedste koncert i år. Punktum.” Det er blot nogle af de mange udtalelser pressen efterlader sig i kølvandet på en koncert med Velvet Volume.

Så vi tør godt sige: Glæd dig til et brag af en live koncert med Velvet Volume.



Arrangør: Vershuset
Dørene åbnes kl. 20.30