OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Vershuset præsenterer: The Sandmen

Rockgruppen The Sandmen’s historie er en fortælling om et mangeårigt liveorkester, der blev dannet tilbage i 1985. Hits, venskab og utallige koncerter har støbt et band, som elsker at spille live og fredag d. 22. september har du mulighed for at høre dem på Spillestedet Vershuset, hvor de gør stop på den længste Danmarkstour i 15 år.

 

Efter udgivelse af deres seneste album ”Den Bedste Dag” i 2014 udgav bandet en 7” vinyl på Record Store Day den 22. april i samarbejde med pladeselskabet Playground Music. Udgivelsen er en hyldest til The Sandmens inspirationskilder Before og Joakim Thåström og er samtidig en markering af punkens 40 års jubilæum.

 

Hvad vil de så nu, The Sandmen? Selv fortæller de: ”Det hårde, det smukke og det smadrede – på dansk og engelsk, nyt og gammelt, flere beats, mere syre og mere larm.” Senere på året er bandet klar med nyt spritnyt materiale, som ifølge orkestret selv absolut sætter kursen for bandets retning ”godt og langt ud over kanten.”

 

The Sandmen gav koncert på Tinderbox sidste sommer hvor bl.a. GAFFA tildelte fem stjerner og kaldte koncerten ”En intens seance.



Arrangør: Vershuset

Dørene åbnes 20.30