OpenAir 72 (Small)
OpenAir 69 (Small)
naessi til gkkdK

Vershuset præsenterer: The Interbeing

The Interbeing smadrede døren til den danske metalscene med deres debutalbum ”Edge of The Obscure” i 2011. Albummet blev udråbt til årets metal album af GAFFA og fik topkarakterer samt massiv eksponering i nogle af de største metalmagasiner verden over.
 
The Interbeing er et af Danmarks mest populære metalbands. Bandet har udgivet to fuldlængde albums på internationale labels og har spillet på store festivaler som Copenhell i København og Euroblast i Køln samt UK Tech Fest. Derudover har bandetspillet hovedsupport for store internationale navne som Stone Sour (US), Meshuggah (SE) og Parkway Drive (AU).
 
The Interbeing har altid været en pressedarling, hvor bl.a. Metal Hammer håndplukkede bandet til deres showcase på verdens største branchefestival – SXSW i Austin, USA. Deres albums er også blevet udgivet i Japan og så sent som i november 2016, spillede bandet i en bragende udsolgt sal til branchefestivalen Hokuo Music Week i Tokyo.
 
I Juni 2017 udgav The Interbeing det grandiose dystopiske sci-fi konceptalbum ”Among the Amorphous”. Et album der er blevet skamrost af metalverdenen. Metal Hammer UK skrev bl.a.: ”… precise and punishing with excellent choruses that rise from the twisted metal below, bathed in apocalyptic electronics” og smed 8/10 stjerner efter albummet. De danske anmeldere var også enige: ”De har begået et fabelagtigt album” (9/10 stjerner, Heavymetal), ”… international klasse” (8/10 stjerner, Metalized), ”… industrielt pumpende og fandens velklingende” (4/5 stjerner, Devilution), ”… en håndfuld rigtig stærke numre” (4/6, Gaffa).
 
Samme dag som albumudgivelsen indtog The Interbeing den store HADES scene på dette års Copenhell Festival. Efter sommeren headlinede de anden scene på én af Europas vigtigste festivaler for progressiv metal, Euroblast. En koncert som det største tyske metal webzine, metal.de, kaldte et højdepunkt på festivalen. I efteråret 2017 blev bandet inviteret med som hovedsupport for det prisvindende Australske metal band Twelve Foot Ninja på deres Europa turné. En turné der strakte sig igennem seks lande over tre uger, med flere udsolgte shows til følge. Touren blev afsluttet med to headliner shows i november – et udsolgt BETA i København og et fyldt HQ i Aarhus.
 
The Interbeing har cementeret deres plads på den Europæiske metal scene – nu går turen til de danske spillesteder!
 
Pris 100 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 120 kr.
 
Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.

Arrangør: Vershuset
Dørene åbner kl. 20.30