OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Vershuset præsenterer: Aretha Franklin Tribute

Den levende legende Aretha Franklin, har med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) A Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier.

 

I marts 2017 fyldte the Queen of Soul 75 år, og det fejres med en koncertturné, der byder på alle de største hits med Aretha Franklin i gennemswingende og jazzede udgaver, sunget af nogle af Danmarks dygtigste sangerinder.

 

Aretha Franklins sange sender publikum på følelsesmæssige rutsjebaneture af de helt store; fra gåsehuds-fremkaldende inderlighed til opløftende feststemning.

Aretha Franklins gennemslagskraft og medrivende sange er med andre ord ikke til at komme uden om. Benjamin Koppels store band har siden 2013 turneret landet rundt og denne gang fejrer holdet Aretha Franklins 75 års fødselsdag med udvalgte koncerter i 2017.

 

Solisterne Marie Carmen Koppel, Maria Montell & Karen Mukupa lægger stilen og kapelmester Benjamin Koppel med rytmegruppe følger trop.

 


Arrangør: Vershuset

Dørene åbnes 20.30