Vershuset præsenterer: 60'er fest med Hithouse Shakers 29. marts kl. 21:30

Vershuset præsenterer: 60'er fest med Hithouse Shakers

”60’er-rock, som den skal spilles”

 

Danmarks bedste 60’er-rock band, Hithouse Shakers, lægger vejen forbi Vershuset med deres forrygende show. Hithouse Shakers har gennem de seneste 20 år etableret sig som et solidt 60’er -band med et stort og trofast publikum.

 

Repertoiret består af en lang perlerække af de mest populære numre fra den uudtømmelige sangskat fra de glade tressere, og gruppens varemærke er loyalitet overfor originalmaterialet. Numre af bl.a. Rolling Stones, Kinks, Beatles og Doors afleveres med en smittende og rå spilleglæde kombineret med humor og uhøjtidelighed fra scenen.

Med Hithouse Shakers på scenen forvandles Vershuset til en hed sommeraften i 1965 i det legendariske pigtråds-temlet Hit House på Frederiksberg, hvor dansegulvet var pakket med unge sjæle, der helt og aldeles levede sig ind i musikken. Det er uforfalsket tråd, der vækker gode minder hos mange af os.

 

Snyd ikke dig selv for en fantastisk aften i selskab med dette superrutinerede band – rendyrket nostalgi.

 

Pris 120 kr. + forsalgsgebyr – Ved indgangen 140 kr.

Med mindre koncerten er annonceret som et arrangement med ”unummererede siddepladser”, kan vi ikke garantere, at der er siddepladser.


Arrangør: Vershuset
Dørene åbner kl. 20.30