Nutidens Kvinder-Foredrag: Silas Holst  11. januar kl. 19:00

Nutidens Kvinder-Foredrag: Silas Holst

Han har været på dansegulvet, stort set siden han blev født – vandt i 2004 danmarksmesterskabet i latinamerikansk dans for professionelle, blev året efter færdiguddannet som danselærer og har siden deltaget i et væld af shows, revyer og teaterforestillinger. På de store scener har Silas Holst haft danseroller på bl.a. Det Ny Teater, Nørrebro Teater, i Cirkusrevyen og senest hovedrollen i ´Dirty Dancing The Musical´ i Tivolis Koncertsal – men er først som sidst blevet landskendt for sine toppræstationer – to første- og tre andenpladser – i Vild med Dans.

 

Silas er gift med Johannes. De bor sammen med Silas’ veninde, Louise, der er mor til deres barn. En datter, der er kommet til verden med tre forældre. En regnbuefamilie, som Silas egentlig har drømt om det meste af sit liv. Med udgangspunkt i sin kommende bog om at leve i en regnbuefamilie – en stadig hyppigere familiekonstellation, fortæller Silas Holst hudløst ærligt om hverdagen som regnbuefamilie, og om de overvejelser de har gjort sig i forbindelse med valget om at stifte en regnbuefamilie: Hvad ligger der af udfordringer bag den idylliske facade? Og kan et    parforhold bære, at der pludselig er tre, der har en holdning til alt fra  børneopdragelse til hus og have?


Arrangør: Nutidens Kvinder
Pris: Kr. 80,00 for medlemmer Kr. 120,00 for gæster

Der serveres kaffe og brød.

Øl og vand kan købes.

Tilmelding: Tove 55731741/40863676 eller Jytte 22360287