OpenAir 72 (Small)
OpenAir 69 (Small)
naessi til gkkdK

Nutidens Kvinder-Foredrag: Pernille Højmark

Pernille Højmark rammer med sine foredrag et bredt publikum, taler ofte for fyldte sale, og når helt ud på stolesæderne med sin folkelighed og underholdende person.

 

I 1983 blev Pernille Højmark uddannet som skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Herefter blev hun kort tilknyttet Gladsaxe Teater, men hun er bedst kendt for musikken og for sine roller i film og på tv, bl.a. serier som serierne Bryggeren, TAXA og Krøniken. Foruden sit virke som foredragsholder og skuespiller er Pernille Højmark forsanger i festorkesteret Sweethearts, der trækker på elementer af danseorienteret popmusik såvel som dansktop.

 

Udover hendes karriere taler Pernille i foredraget også om vores samfund, som dyrker det sunde, vindende,motiverende, travle og perfekte menneske mere end nogensinde, mens der i dette urealistiske glansbillede ikke er plads til sorg, ulykke, depression, angst og ensomhed, som livet uundgåeligt også byder på. Pernille har mærket alt dette på egen krop, og tager i dette foredrag udgangspunkt i sin egen barske historie med en alkoholisk far, der begik selvmord, da hun var blot 13 år, og en mor som hun mistede som 21-årig, efter et 3 år langt sygdomsforløb.

 

Men foredraget lægger også vægt på håbet, og hvordan man kæmper sig frem, når livet viser sig fra sin hårdeste side. Livet er nemlig en gave og det er din hellige pligt at kæmpe, elske, nyde og bokse med det. Let er det sjældent, og der findes ingen kære mor eller nemme løsninger, og det kræver både mod og vilje.


Arrangør: Nutidens Kvinder
Pris: Kr. 80,00 for medlemmer Kr. 120,00 for gæster

Der serveres kaffe og brød.

Øl og vand kan købes.

Tilmelding: Tove 55731741/40863676 eller Jytte 22360287