AOF præsenterer: Sundhedshøjskole 2018 16.07.2018 - 20.07.2018

AOF præsenterer: Sundhedshøjskole 2018

Senior bevar dig vel…


En spændende og inspirerende uge med hyggeligt samvær, kulturelle oplevelser, udflugt, let fysisk træning og bevægelse samt sundhedsfremmende indslag. En uge hvor du er i centrum.
En uge du aldrig glemmer… 

Smag på livet er hovedtemaet i denne højskole uge, hvor du bliver udfordret i alle din sanser, og bliver inspireret til at få det bedste ud af livet.

Du får: 
En hyggelig uge i muntert samvær med andre. 
Spændende foredrag og undervisning som skærper dine sanser og giver dig ny viden om din krops funktioner. 
Daglig bevægelse af kroppen med smagsprøver på forskellige bevægelsesformer. 
Redskaber til at styrke din motivation og nå dine mål med træning. 
Undervisning som fremmer din kreativitet. 
Udflugt til Samsø med guidet rundtur på øen, hvor du oplever øen og smager på samsøs specialiteter. 

Program for ugen: 
Mandag den 16. juli

Kl.09.30-10.30: Velkomst med kaffe og brød. Introduktion til ugen.
Kl.10.30-12.00: Knoglerytmer - efter Franklin metoden. Lær hvordan du bliver bedre til at koordinere kroppens bevægelser. Vi laver øvelser, som løsner og smidiggør spændte muskelbindevæv i kroppen og inddrager nervesystemet til disse øvelser. v/Sygeplejerske og træningsinstruktør Kirsten Skov Nielsen
Kl.12.00-13.00: Frokost. 
Kl 13.00-15.00: Kreativ eftermiddag. v. hyggekonsulent Erik Rønholt. Forfatter til en lang række hobbybøger. En hyggelig eftermiddag hvor du får skærpet finmotorikken ved at folde, klippe, lave papirblomster og meget andet.
Kl. 15.00-15.30: Eftermiddagskaffe & kage

Tirsdag den 17. juli

Kl.09.30-10.00: Morgenkaffe med brød.
Kl.10.00-12.00: Foredrag: Bevar din motivation og nå dine mål med træning. Hvad skal der til, for at man kommer af sted til træning og ikke giver op. v/ Psykoterapeut Mette Turms. 
Kl.12.00-13.00: Frokost.
Kl.13.00-15.00: Foredrag: Styrk dine sanser, og få mere nydelse ud af det du oplever og spiser. Lille øvelse i mindfull spisning. v/ Kirsten Skov Nielsen.
Kl.15.00-15.30: Eftermiddagskaffe & kage.

Onsdag den 18. juli

Heldagsudflugt til Samsø med guidet rundtur på øen. Med bus passerer vi flere af øens 22 idylliske landsbyer og gør stop flere steder på øen, bl.a. med besøg på livsstilsbutikker med lokal brugskunst. Vi skal nyde øens specialiteter som bl.a. Samsøs lokale bryggeri med øl smagning samt smage Samsø specialiteten: "Frisker for årstiden" Der bliver også plads til en lille spadsere tur i Ballen, og lækker frokost med lokale råvarer og lokalt produceret snaps og likør. 

Torsdag den 19. juli

Kl.09.30-10.00: Morgenkaffe med brød.
Kl.10.00-12.00: Foredrag: Antiinflammatorisk mad. Sammenhængen mellem din fordøjelse, immunforsvaret og inflammation. V/Cand. scient. Human biolog og ernæringsterapeut Pernille Kruse 
Kl.12.00-13.00: Frokost.
Kl 13.00-15.00: Pensionist yoga med Qi gong. Skab balance mellem krop og sind, med Yoga og Qi gong, som virker beroligende på hele nervesystemet, og modvirker stress. I yoga arbejder du med lange stræk og åndedræt. I Qi gong er der fokus på energi, stabilitet og jordforbindelse hvor du får brugt musklerne. 
Kl.15.00-15.30: Eftermiddagskaffe & kage.

Fredag den 20. juli

Kl.09.30-10.00: Morgenkaffe med brød.
Kl.10.00-12.00: Te smagning. Næst efter vand er the den mest populære drink i verden. Lær mere om den populære drik, og smag på en række af de fineste kinesiske teer. v. Fu Ding . Passionerer køkkenekvilibrist, te- entusiast og billedkunstner.
Kl.12.00-13.00: Frokost.
Kl 13.00-15.00: Efter en lækker frokost afslutter vi en dejlig uge med et spændende indlæg, hvor du har mulighed for at få rørt hele kroppen og dine lattermuskler til gode rytmer (ugens overraskelse) . 
Kl.15.00-15.30: Afslutning af kurset med kaffe og hygge.

Praktiske oplysninger:
Sundhedsugen 2018 afholdes i Musikstalden på Grønnegade Kaserne, Grønnegade 10, 4700 Næstved. 

 

Sundhedshøjskolens idé, er at du deltager i en uges aktiviteter, som på en højskole og samtidig bor hjemme. 

 

Temaet for Senior bevar dig vel 2018 , er baseret på at du får en oplevelsesrig uge, hvor der er fokus på såvel fysisk som mentalt sundhed. Der vil være foredrag, spændende udflugt, god mad og hyggeligt samvær med andre.
De mange undervisningsoplæg, foregår ved kompetente og faguddannede undervisere. 

 

Du får hver dag mulighed for at prøve forskellige træningsformer, og der vil blive taget særlige hensyn til den enkelte. 

 

Hver dag indledes med stræk, bevægelse og åndedrætsøvelser. 
Er du gangbesværet, eller bruger rollator, er der mulighed for at få støtte til og fra udflugtsmål.


Arrangør: AOF
Ved spørgsmål ring: 20 40 42 10

Prisen inkluderer: Kaffe/ te, frokost inkl. drikkevarer, eftermiddagskaffe med kage, undervisningsmaterialer, foredrag, rundvisninger, bustur, færge, entréer, biletter, undervisningsmaterialer og en træningselastik, som kan bruges til hjemmetræning.