OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Petruskas Julehjerte

Dansk Rakkerak præsenterer i december måned juleforestillingen PETRUSKAS JULEHJERTE skabt af FASTER COOL, der er egnsteatrets afdeling for seværdigt børneteater.

 

Program:

 

Fredag d. 1., 8. og 15. december kl. 17

Lørdag d. 2., 9. og 16. december kl. 10

Søndag d. 10. december kl. 10

 

Om forestillingen

Petruska har travlt med de sidste gøremål i sit duftende bageri, da en spændende fremmed bestiller et honninghjerte.

 

Dette bliver begyndelsen til et herligt brunt og brændt juleeventyr om en rødkindet bagerjomfru og hendes kærlige kagekunde, afsløringen af en sulten rottes selvbetjening og ikke mindst en lille nisses jule-mirakler.

 

Petruskas Julehjerte er en hjertevarm og magisk dukketeaterforestilling krydret med skøn musik, en stor spiseskefuld skæv humor og mest af alt; masser af julehjerte…

 

Forestillingen varer 35 minutter og er for børn ml. 2-8 år og deres voksne

 

Medvirkende: Camille í Dali, Nisse, rotten Houdini, og cirkusdirektøren Django.

 

Risengrød på teatret

På fredage spilles der kl. 17 og efter forestillingen serveres der risengrød, så voksne og børn kan forlænge teateroplevelsen og vende hjem med fulde maver.

 

Lydbog

Hvis man vil forberede sine børn på teateroplevelsen kan man gå ind på www.fastercool.dk og høre Petruskas Julehjerte som lydbog. Det er ganske gratis! Her kan man også finde bageopskrifter, lege m.m.

 

Billetter købes på www.billetten.dk