Plantebaseret kost og sundhed - Caldwell Esselstyn 27. maj kl. 19:00

Plantebaseret kost og sundhed - Caldwell Esselstyn

Dr. Caldwell Esselstyn er en verdens mest anerkendte læger indenfor plantebaseret kost. Han er tidligere præsident for den amerikanske forening for endokrine kirurger.

Han er forfatter til bestselleren Prevent & Reverse Heart Disease og har hjulpet mange mennesker med at omlægge deres kost; blandt andet har han inspireret USAs tidligere præsident Bill Clinton.

Esselstyn er desuden kendt for bl.a. at have vundet OL-guld i roning i 1956. Han holder sig stadig fantastisk i dag!

Esselstyn og hans hustru, Ann, er på turné i Danmark, hvor de vil sætte fokus på sammenhængen mellem plantebaseret kost og sundhed.

Foredraget er på engelsk, men Esselstyn er en dygtig formidler, så alle med almindelige engelsk-kundskaber vil få udbytte af at deltage.

Foredraget holdes i Odense, Aarhus, Aalborg, Brøndby og Næstved.

BILLETTER
Medlemmer af DVF – 85 kr.
Øvrige – 95 kr.
Støttebillet – 195 kr.

Dr. Esselstyn er en verdensstjerne. Mange vil med glæde betale 195 kroner for at opleve ham. Vi ønsker dog samtidig, at flest muligt oplever ham, også dem med et lavere budget. Du kan derfor vælge at købe en almindelig billet, eller du kan købe en støttebillet, som koster lidt mere. Hvis du køber en støttebillet, er du med til at sikre, at flere kan opleve ham, og du øger chancen for, at vi også fremover kan tiltrække topnavne som ham.