Tophemmeligt! -utrolige episoder fra to verdenskrige 25. september kl. 18:30

Tophemmeligt! -utrolige episoder fra to verdenskrige

Gennem 12 nye onsdags-foredrag fremdrager vi eksempler på, hvorledes virkeligheden gang på gang overgår fantasien. Efterhånden som historie-forskningen får adgang til klassificerede arkivalier får vi et indblik i verdenskrigenes tophemmelige planer og projekter.

(1) 25. september 2019:
Ubådsvåbnet går i krig
Da den 1. Verdenskrig brød ud i august 1914 var ubåden en ganske ny ting, som mange flådeofficerer betragtede med skepsis og foragt. Ganske vist havde man siden 1700-tallet eksperimenteret med undervandsbåde til krigsbrug, men de mange tekniske vanskeligheder og diskussionen om dens rette anvendelse var det fremherskende. Først med en effektiv (elektrisk) motor, der kunne drive ubåden, når den var neddykket, og batterier der kunne forsyne den med strøm, kunne ubåden opnå en rimelig fart i neddykket tilstand.
Opfindelsen af en torpedo, der kunne sætte en ubåd i stand til at torpedere fjendtlige skibe, selvom den var neddykket, ændrede afgørende på ubåden som våben. Vi følger den afgørende teknologiske udvikling og de episoder, hvor ubådsvåbnet viste sin betydning - og farlighed. En neddykket ubåde kunne stadig bevæge sig stort set ubemærket til og fra sit mål, hvad enten det gjaldt at sænke et fjendtligt skib eller udlægge søminer i fjendtligt farvand. Et nyt våbenkapløb blev snart resultatet…

(2) 9. oktober 2019:
En gummislange - en milesten i den strategiske bombning?
Små detaljer er ofte helt afgørende for den teknologiske udvikling, og under den 1. verdenskrig begyndte tyskerne at anvende zeppeliner til observation og luftbombardementer, men inden krigen var afsluttet havde man også fået konstrueret kæmpefly med mange motorer og stor løfteevne. Et af de mange problemer, der skulle løses var muligheden for at gå op i stor højde, så bombemaskinerne ikke blev ramt af spærreballoner, antiluftskyts og angribende jagerfly. Flyvning i stor højde er ikke kun en kold omgang, der er også stor fare for iltmangel og piloter der bliver bevidstløse. Kunne et stykke gummislange være en løsning?

(3) 23. oktober 2019:
Døden på larvefødder - en omstændelig affære
Kampvogne blev brugt første gang i Somme-slaget 1916, men led fra begyndelsen under tekniske vanskeligheder og langsommelighed. Problemerne blev efterhånden løst, men kampvognene var fortsat langsomme og deres rækkevidde var begrænset. Kampvognen blev derfor ikke det afgørende våben i skyttegravskrigen, men udviklede sig voldsomt op til og under den 2. Verdenskrig.
Vi ser på sammenhængen mellem pansring, vægt, bevæbning og mobilitet. Årsagerne til deres fremkomst og udviklingen i Frankrig, England og Tyskland.

(4) 6. november 2019:
I krigens malstrøm - danskere i den russiske borgerkrig 1917-20
Danmark havde længe haft økonomiske interesser i Rusland, og i forbindelse med Røde Kors kom vi til at spille en international rolle under og efter den 1. Verdenskrig.
Vi følger nogle af de danskere, der på forskellig vis var involveret i begivenhederne, og ser nærmere på en ung dansk mand, William Axel Sliben, der bl.a. arbejdede for
krigsfangehjælpen med evakueringer af de sønderjyske krigsfanger. Han afrejste d. 6. maj 1917 fra Havnegade i København mod Malmø, og fortsatte rejsen med tog gennem Sverige og Finland over grænseovergangen Haparanda og Tornio mod Petrograd. Kampen mellem de Røde og de Hvide gjorde situationen vanskelig, og i juni 1919 blev personalet i Dansk Røde Kors i Petrograd sendt i Lubjankafængslet i Moskva. Derefter måtte Dansk Røde Kors afslutte sit arbejde, og i juli måtte man evakuere sine løsladte medarbejdere. Andre var mindre heldige, og vi hører blandt andet om familien v. Schalburgs skæbne.

(5) 20. november 2019:
Tyske koder i de to verdenskrige - og kodebrydningens dilemma.
En meddelelse afsendt i koder er karakteriseret ved, at koder erstatter hele ord eller sætninger. I både krig og fred benyttes kodesprog, og især ved krise og krig øges aktiviterne voldsomt. Vi ser nærmere på tyske koder fra de to verdenskrig, og de tiltag der blev gjort for at "knække koderne" og forstå indholdet af meddelelserne. Historien om den tyske kodemaskine "Egnima" og puslespillet med at gøre de kodede meddelelser læsbare foregik nemlig også andre steder, end i Bletchly Park. Endelig ser vi på kodebrydningens dilemma, når man skal beslutte, hvorledes man vil bruge de tophemmelige oplysninger!

(6) 18. december 2019:
Willi Münzenberg - en komintern-agent?
'Den røde millionær' eller 'Moskvas hemmelige propaganda-zar i Vesten' var nogle af de titler den vestlige presse klistrede på Münzenberg, da han i mellemkrigstidens Tyskland stod i spidsen for et stort og indflydelsesrigt kommunistisk medieimperium med bl.a. blad- og forlagsvirksomhed, filmproduktion og distribution af russiske film.
Politisk blev han rigsdagsmedlem for Tysklands Kommunistiske Parti (KPD), og var medstifter af frontorganisationen 'Ligaen mod imperialisme og for national uafhængighed'.
Willi Münzenberg besøgte i maj 1917 København, og mødte Socialdemokratisk Ungdomsforbunds redaktør, Sigvald Hellberg og Ungdomsforbundets formand Ernst Christiansen. Under Den 1. Verdenskrig var han leder af Ungdomsinternationalen, der var den stærkeste kraft i anti-krigsbevægelsen. Han kaldte det en frontorganisation, en organisation som over for offentligheden fremstod upolitisk eller tværpolitisk, idet organisationen angiveligt arbejdede for at fremme en idé eller et mål, der kunne vinde sympati i brede dele af befolkningen, f.eks. verdensfredens bevarelse. Det store spørgsmål skulle blive om det virkelige mål var at fremme det nye Ruslands interesser?

(7) 15. januar 2020:
Ernst Wollweber - en nordisk netværksmand
Ernst Wollweber (18/10 1898-3/5 1967) blev 1919 medlem af KPD og i 1930'erne etablerede han efter ordre fra Komintern et kurer-, spionage- og sabotage-netværk rettet mod Nazi-Tyskland. Netværket fungerede også i Danmark, hvor det var under ledelse af formanden for Søfyrbøderne, kommunisten Richard Jensen. Wollwebers netværk havde repræsentanter i alle de nordiske lande, og vi ser nærmere på disse aktiviteter og jagten på Wollwebers folk, der blandt andet betød, at han under krigen måtte tage ophold i Moskva.
Da han i 1946 vendte tilbage til (Øst-)tyskland, sammen med de sovjetiske styrker, genoptog han sin gamle metier, og fra 1953 til -57 var han tilmed minister for statssikkerhed i DDR.

(8) 29. januar 2020:
Amerika Bomberen - bombeflyet der ikke kom igennem
Lillejuleaften 1942 blev endnu et af Adolf Hitlers højteknologiske, hemmelige våben sendt i luften for første gang. Det drejede sig om den såkaldte Amerika Bomber, der kunne tage turen over Atlanterhavet og bombe de amerikanske storbyer, som man havde bombet London under Blitzen.
Tre tyske flyfabrikker var blevet sat på opgaven, og Luftwaffe valgte Messerschmitts Me 264 til opgaven. Vi dykker ned i historien, og ser på flyet, formålet og hvorfor det aldrig kom ind i amerikansk luftrum. Bare en måned før angrebet på Pearl Harbor og den amerikanske indtræden i Anden Verdenskrig kunne Hitler ikke nøjes med en østfront mod Sovjetunionen, og en vestfront mod England - en ny krig skulle rette sig mod USA…

Onsdag, d. 12. februar 2020 (Vinterferie)

(9) 26. februar 2020:
Syklubben og politisamarbejdet over Sundet
Menneskesmuglinger over Øresund fik under den 2. verdenskrig en helt ny dimension med modstandsbevægelsen og sammenbruddet af den danske samarbejdspolitik i august 1943. Vi dykker ned i Helsingør Syklub, politisamarbejdet Helsingør-Helsingborg og Dansk-Svensk flygtningetjeneste.
Vi hører om den tyske Luftwaffe-mand Herman Schultze, der bistod den danske modstandsbevægelse, men til sidst blev taget af Gestapo og selvfølgelig om nogle af de svenskere som gav en hjælpende hånd…

(10) 25. marts 2020:
V2 - raketvåbenets barndom og dens pris
Den 3. oktober 1942 fløj for første gang et eksemplar af den tyske V2-raket. Turen varede 312 sekunder og tophøjden var 85 kilometer. Raketten blev i krigens sidste år fremstillet i stort tal og brugt til at bombardere især London og Antwerpen. Men V2-raketten er et dramatisk og mørkt kapitel i rumfartens historie. V2-raketten blev brugt som terrorvåben, og fra 1943 gav Adolf Hitler det kostbare projekt højeste prioritet. Serieproduktionen kom dog først i gang efter flere forsinkelser, blandt andet på grund af de allierede luftangreb, i slutningen af 1944. Raketfremstillingen foregik i det SS-ejede firma Mittelwerke, der benyttede tvangsarbejdere fra kz-lejren Dora-Mittelbau, hvilket kostede mange tusinde, hovedsagelig jødiske, lejrfanger livet.

(11) 8. april 2020:
Nordens Venona - om kodebrydnings-samarbejdet i Norden
Venona er kodenavnet for den amerikansk kodebrydning af dele af de sovjetiske efterretningsinformationer mellem Centeret i Moskva og residenturerne i udlandet i 1940'erne. Venona blev et af de vestlige efterretningstjenesters største landvindinger, og de afkodede telegrammer viste, at Sovjetunionens efterretningstjenester i 1930'erne og 1940'erne havde opbygget et vidtforgrenet spionnetværk, bl.a. i USA, Storbritannien, Australien, Frankrig og Sverige. Nyere forskning viser at flere lande bidrog til "at knække koden" og dermed satte amerikanerne og Vesten i stand til at kigge russerne i kortene.

(12) 22. april 2020
RUNA-sagen - om et dansk fragtskib og kommunistiske søfolk
Få den utrolige historie om savskærer Hansen i Køge og hans frue, der afhændede indsmuglede cigaretter og sprut fra Østtyskland. Men derved blev de indblandet i en spionagesag hvori flere medlemmer af DKP, videregav oplysninger om politiske og faglige spørgsmål til østtyskerne. Desuden bedrev samme personkreds (Carl Emanuel Petersen, Georg Anton Hegner og Fritz Christian Nielsen) militær spionage til fordel for DDR. Vi graver i fortiden, hvor Carl Emanuel hjalp BOPA med at smugle folk over Øresund, Georg Anton Hegner var aktiv i Søfyrbødernes Forbund indtil sin internering i 1941 og Fritz Chr. Nielsen, der også var aktiv i modstandskampen, blev anholdt i -43 og idømt en fængselstraf, som han måtte afsone i Tyskland. Vi følger dem i gennem mellemkrigstiden og besættelsen ind i den kolde krig...

Der udleveres et udførligt undervisningsmateriale med kildehenvisninger.