Store temaer i religionshistorien - 6 foredrag

Store temaer i religionshistorien - 6 foredrag

Denne foredragsserie indeholder en gennemgang af nogle af de væsentlige fænomener, der kendetegner religion rundt omkring i verden. Vi ser på religionernes ældste kendetegn som myter og ritualer og snævrer efterhånden ind til den vestlige tradition og de tre religioner jødedom, kristendom og islam, som har Mellemøsten som fælles rugekasse. Undervejs gives der udblik til den store verden, og der perspektiveres til nutidens diskussioner om religionens rolle i samfundet.

Til hvert foredrag vil der blive lejlighed til fælles fordybelse og fortolkning ved hjælp af billeder og citater fra de religiøse tekster. Det valgte materiale til fortolkning vil rumme eksempler både fra klassisk og nutidig religion. Især i de første foredrag vil nogle af eksemplerne på tro og praksis blive hentet fra den store verden og fra naturfolks religion.

Foredragsrækken afsluttes med et par foredrag om religionernes forandringspotentiale både som basis for sektdannelse og terrorbevægelser og som kulturarv, der kan løftes og bruges til at bære samfundet videre. De sidste par foredrag vil trække foredragsrækken op i nutiden og de problemstillinger, som fylder i den aktuelle debat om religion.

Oversigt over foredragene

1. De religiøse fortællingers betydning og mytens særlige sprog
2. Bøn, meditation, ofringer og andre religiøse ritualer
3. Gudsopfattelsen i biblen og koranen - og de vestlige religioners fælles rødder
4. Etikkens plads i de vestlige religioners forgreninger og forandring
5. Dommedagsprofetier, sektdannelse og religiøst betinget vold
6. Kulturarv, kulturkristendom og religiøs mangfoldighed i Danmark i nutiden

Præsentation af foredragene
23.09.2019
1. De religiøse fortællingers betydning og mytens særlige sprog
I dette foredrag skal vi høre om menneskenes religiøse tilbedelse af naturen og deres eksistensgrundlag. De religiøse fortællinger er frodige og mangfoldige. Men de har også fælles motiver som skabelse og undergang. Mennesker har til alle tider bearbejdet fællesskab, forandring og ondskab ved hjælp af religiøs fortællekunst. Myterne er blevet brugt til at række kulturarven fra generation til generation og har skabt grobund for identitetsdannelse

21.10.2019
2. Bøn, meditation, ofringer og andre religiøse ritualer
Bøn, mystik, dans, teater, billedkunst osv. har deres oprindelse i religionerne, ligesom voldsomme pubertetsritualer og andre kriseritualer er udbredt over hele verden. Inden for religion er handling ofte vigtigere end ord. Sproget tager form efter de religiøse handlinger. Nøglen til det "uforståelige" i religion er de mange sammenhænge, der binder sproget til de religiøse handlinger. Også billedkunsten har til alle tider haft et symbolsk lag med udspring i religionerne

25.11.2019
3. Gudsopfattelsen i biblen og koranen - og de vestlige religioners fælles rødder
Skriftsproget er opfundet mange steder i verden og har haft stor betydning for religionerne. I Mellemøsten samledes de religiøse traditioner i biblen og koranen. Især biblen er rig på forskellige gudsopfattelser, der stammer fra forskellige tider. Jødedom, kristendom og islam har fælles rødder i Mellemøsten og har på forskellig vis taget skridtet fra stammereligion til verdensreligion. Religionerne flytter sig og forandrer sig i forhold til samfundsudviklingen. F.eks. har reformationen og oplysningstiden sat sine spor i religionerne.

27.01.2020
4. Etikkens plads i de vestlige religioners forgreninger og forandring
De vestlige religioner har Abraham til fælles som stamfader og indfører af monoteismen. Loven fylder meget i biblen og koranen, men forstås på mange forskellige måder. Her er der plads til at diskutere spiseregler og omskærelse og tale om straf, nåde og tilgivelse. Jødedom, kristendom og islam har brugt hinanden som spejlbillede for at tydeliggøre egne værdier, og det har ført til mange fordomme på kryds og tværs f.eks. om begreber som sharia og næstekærlighed.

24.02.2020
5. Dommedagsprofetier, sektdannelse og religiøst betinget vold
Inden for religionshistorien anvendes fagordet millenarisme om dommedagsdagsekter, der vil virkeliggøre tusindsårsriget. Der findes mange aflæggere af islam og kristendom, der har et dommedagspræg. Allerede i biblen findes der eksempler på udbrydergrupper, der opfatter sig som særlig hellige f.eks. Moses og israelitterne i ørkenen. Omkring år 1900 gav kultursammenstød imellem Vesten og kolonilandene inspiration til f.eks. cargokult i Melanesien og ghostdance hos indianerne. I Vesten tog sekulariseringen et opsving på samme tid og dannede grobund for fundamentalisme. Inden for islam kan den moderne terrorisme tolkes som et udslag af et lignende kultursammenstød, men har samtidig elementer af moderne individualisme og heltedyrkelse i sig.

23.03.2020
6. Kulturarv, integration og religiøs mangfoldighed i nutidens Danmark
I dette foredrag trækkes der linjer langt tilbage i tid for at vise den danske kulturarvs mangfoldige rødder og tilpasningsdygtighed. Der gives også en religionsfaglig forklaring på sammenhængen imellem religion og kultur, hvorefter vi begiver os ind i det religiøse landskab i nutidens Danmark med fokus på indvandring og flygtninge. Vi slutter af med at se på eksempler på religionens plads i kulturmødet. Religion kan bruges som grænsedrager, som medium for integration og som smeltedigel, der forener modsætninger.

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)