Næstved Teater præsenterer: Doktor Carl von Cosels hemmelige liv 24. januar kl. 20:00

Næstved Teater præsenterer: Doktor Carl von Cosels hemmelige liv

Næstved Teater præsenterer: Doktor Carl von Cosels hemmelige liv

 

En musikalsk og grotesk fortælling fra det virkelige liv om en umulig kærlighed så stor, at den måske overvinder selv døden.


Doktor Carl von Cosel, der er røntgenspecialist, møder den unge Elena de Hoyos på tuberkuloseklinikken, hvor han arbejder under 1930’ernes epidemi. Carl falder pladask for den unge tuberkuloseramte kvinde, og selv om det kunne virke som kærlighed ved første blik, har Carl kendt hende, siden han som ganske ung i et syn i natten blev lovet, at netop denne Elena ville være hans livs kærlighed.

 

Men hvad vil det sige at elske ”for evigt”? Hvor går grænsen for at forlænge livet? For hvis skyld er der grænser? Og hvem ejer kroppen, når man er død? 
Carl von Cosel var ikke i tvivl om, at det kun var et spørgsmål om tid, før man kunne vække de døde til live. Med lægevidenskaben i dag kan vi give døende nye lunger og nyt hjerte. Vi kan 3D-printe nye blodårer, gro nye lemmer ud og lave genetiske kopieringer af celler til dyr og mennesker.

 

Men hvad kan vi tillade os i videnskabens navn? Hvor går grænsen for, hvad man kan udnytte mennesker til af medicinske formål? Er det i orden at forlænge andres liv, fordi man ikke ønsker at give slip - ikke bryder sig om dødens uafvendelighed?

 

Døden er noget af det eneste, vi mennesker har til fælles kloden rundt, men ritualerne omkring det at tage afsked med vores kære er forskellige fra kultur til kultur. 

 

Mens Carl von Cosel sad fængslet for at have forstyrret gravfreden, rejste en folkelig bølge af sympati sig mod den excentriske videnskabsmand og hans romantiske kærlighed, der ikke lod sig begrænse af døden.


Pressen skrev:
”Det lyder kinky – og det er det absolut også – men det er samtidig blevet til både smukt og nærmest melankolsk teater” - Anne Middelboe Christensen, Information
”Ord, lyd og lys er brugt med fynd og fasthed” - Gerda Buhl Andersen, Nordjyske