Kinas kvinder - fra indbundne fødder til høje hæle og #metoo 22. oktober kl. 19:00

Kinas kvinder - fra indbundne fødder til høje hæle og #metoo

Kinas kvinder - Fra indbundne fødder til høje hæle og #metoo
Historien bliver fortalt gennem tre generationer af kinesiske kvinder. Deres livhistorier illustrerer den enorme forandring kvinderne har gennemgået i det kinesiske samfund. Bedstemor Wang, der fik "befriet" sine indbundne liljefødder, arbejderkvinden Liu, hvis liv næsten blev ødelagt af Kulturrevolutionen, og den unge fraskilte forretningskvinde Xue Rui, der til trods for en god karriere og det frie liv, bukkede under for familiens og samfundets pres og giftede sig igen. Til sammen dækker de over de sidste hundrede års historie i Kinas hovedstad, Beijing. Få et fantastisk indblik i, hvordan livet ser ud for de kinesiske kvinder i dag i forhold til dating, familie, ægteskab, børn, karriere, #metoo og meget andet.