En anden energihistorie? Om energiformer, energikriser og -krige siden oldtiden

En anden energihistorie? Om energiformer, energikriser og -krige siden oldtiden

Går du rundt med røde, kløende øjne når pollensæsonen sætter ind? Og er du træt af anti-histaminer, som bare gør dig mere træt?

Eller værker dine ankler hver morgen du står op? Er der gigtsmerter, som du ønsker at få bugt med på anden vis end smertestillende?
24 fredage: Seniorhøjskole
Smedjen, Grønnegade Kaserne kl. 13-15.30

Inkl. Kaffe og kage samt undervisnngsmaterialer

6 fredagsforedrag om: En anden energihistorie?
Om energiformer, energikriser og -krige siden Oldtiden.

Mennesket lever ikke adskilt fra sine naturlige omgivelser. Naturen er ikke kun materiale for menneskelig udfoldelse og udbytning. Mennesket er selv forankret i naturen, og hvis man ødelægger naturen underminerer man mennesket levemuligheder. Denne erkendelse har været i fremmarch siden 1960-erne, og i dag er "klimatosserne" nok nærmere dem, der stædigt og stadigt benægter, at mennesket kan skabe klimaforandringer.
I disse fredagsforedrag tager vi et greb af historiske dimensioner på et ældgammelt dilemma. Vi vil gerne holde varmen, have varm mad og leve i opvarmede boliger. Rejse, benytte moderne kommunikationsmidler og have nem adgang til billig energi i vores dagligdag. Energiproduktion er - og har især gennem den nyere historie - været baseret på vor intense brug af naturens ressourcer. Vi graver os ned i - og analyserer - hele energihistorien og undervejs afdækkes nogle af de mange energikriser og -krige, der undervejs kommer for dagens lys.

Fredag den 20. september 2019
Rent vand, vandingsprojekter og vandkraft.
Ingen mennesker ved deres fulde fem bosætter sig på et sted, hvor der ikke er vand til planter, dyr og mennesker. Paradoksalt nok, er det også kilde til den største globale forurening af drikkevand. Tidligt blev kunstvanding og vandmøller menneskeskabte kilder til fødevarer og deres forarbejdning. Vi forfølger sporet og ser nærmere på vandteknologien og de konflikter - og krige - der fulgte i kølvandet på interessemodsætninger omkring brønde, grundvand, vandløb, opstemning, mølledamme, dæmningsarbejder og vandkraftværker.

Fredag den 27. september 2019
Når vinden føjer sig - til søs og på land.
Vindkraft anses almindeligvis for en vedvarende, god og ren energikilde, da man glemmer, at der skal udtænkes, planlægges og konstrueres en del, før vi så at sige kan få vind i sejlene. Den skibsteknologiske udvikling er således et godt eksempel, og som bekendt var søherredømmet på verdenshavene en ikke uvæsentlig side-effekt ved sejlskibstiden.
På landjorden blev der også med tiden strid om de mest attraktive pladser til opførelsen af vindmøller, og med skibsbyggeri, havneanlæg og vindmøller blev der benyttet enorme materialemængder, så vindenergien kunne nyttiggøres. Den Nye Verden blev opdaget ved hjælp af skibsfarten, og nye imperier blev opbygget, ikke uden betydelig blodsudgydelse.

Fredag den 18. oktober 2019
Rå muskelkraft - fra dyr og mennesker
Slavearbejde anser de fleste for et historisk fænomen, og få funderer over, at slaver - i Norden kaldet trælle - blev indfanget og handlet med henblik på deres udnyttelse i landbruget og husholdet.
Menneskenes domesticering af husdyrene var ikke kun for frembringelsen af fødevarer, men i vid udstrækning for udnyttelsen af deres trækkraft. Vi forfølger historien om den rå muskelkraft op mod vore dage, hvor hesteomgange og trædemøller på vore breddegrader, først sent afløstes af dampmaskiner, mens slavearbejde stadig florerer i andre dele af verden.

Fredag den 25. oktober 2019
Trækul, stenkul og oliemøller
Siden Antikken har man kendt til den teknik, der benyttes til at frembringe trækul, og enorme mængder af brænde er blevet brugt til at fremstille trækul. Indtil begyndelsen af 1800-årene fremstilledes trækul i såkaldte miler (kulsviernes speciale), og anvendtes blandt andet til jern- og krudtfremstilling (sortkrudt). Trækullene var også en vigtig forudsætning for industrialismen, selvom stenkul tidligt blev en vigtig konkurrent til trækullene. Således blev engelske stenkul allerede under Chr. 4. benyttede i forbindelse med kanonstøbningen, og minedrift var således en væsentlig del af denne udvikling.
Under industrialismen blev der konstrueret ovnanlæg, hvori træet blev kørt på vogne igennem opvarmede kanaler. Det blev hermed muligt at opsamle og delvis kondensere de afdestillerede bestanddele, og den dannede gas kunne bruges til opvarmning af ovnen. Af kondensatet kunne der blandt andet udvindes methanol (træsprit), eddikesyre og tjære. Cancerfremkaldende tjære, der for eksempel anvendtes til imprægnering af træ, herunder jernbanesveller og telefon- og telegraf-master.
Sammen med udviklingen af oliemøller i 1700- og 1800-tallet skabtes en langt række kemiske stoffer, der dels blev grundlaget for en kemisk industri, dels banede vejen for de mineralske olier, som afløsning for de vegetabilske (planteolierne).

Fredag den 1. november 2019
Dampkraft - en gammel historie
Det var tidligt kendt, at opvarmet vand udviklede damp, og allerede Leonardo da Vinci eksperimenterede med udnyttelsen af dampkraft. Det er dog først i slutningen af 1700-tallet, at dampmaskinen finder en mere anvendelig udformning, og langt ind i Danmarks industrialisering er dampmaskinen dyrere og mere kompliceret end andre kraftformer, herunder hestekræfter. En række forbedringer i løbet af 1800-tallet gjorde dampmaskinerne mere effektive og anvendelsen af overhedet damp gjorde dampmaskinen yderligere effektiv.
Fra 1840'erne begyndte en række danske maskinfabrikker at fremstille dampmaskiner i konkurrence med de importerede fra blandt andet England og Tyskland. Teknologisk havde udviklingen af dampmaskinen nået sit højdepunkt omkring år 1900, og frem til omkring 1960 fremstillede flere danske virksomheder dampmaskiner, hvorimod dampturbiner stadig udvikles, bl.a. af Siemens.

Fredag den 8. november 2019
Atomkraft i krig og fred
Den 2. verdenskrig blev afgørende for udviklingen af atomkraft først og fremmest gennem udviklingen af A-bomben. Det såkaldte Manhattanprojekt var amerikanernes satsning på fremstillingen af atomvåben, blev startet i august 1942. Der blev udviklet to bombekonstruktioner: kanontypen med 235U og implosionstypen med 239Pu. Implosionstypen blev afprøvet i Alamogordo-ørkenen den 16. juli 1945, hvorimod den første bombe af kanontypen blev detoneret over den japanske by Hiroshima den 6. august 1945, og den anden a-bombe (en implosionsbombe) over Nagasaki den 9. august 1945.
Ved Sellafield på Englands vestkyst blev der i slutningen af 1940'ere bygget et atomkraftværk med to reaktorer til produktion af plutonium til det britiske kernevåbenprogram. Desværre blev den ene reaktor i 1957 beskadiget ved en brand i reaktorkernen, hvilket medførte radioaktivt udslip til omgivelserne og var den første af en række ulykker, der ramte atomkraftværker rundt om i verden.
Mest kendt er reaktoruheldet på Tjernobyl i Sovjetunionen (25/4-26/4 1986), hvor reaktor 4 nedsmeltede totalt, men også ulykken på det amerikanske atomkraftværk på Tremile-øen i delstaten Pennsylvania (28/3 1979) og senest Fukushima-katastrofen (11/3 2011) hvor et jordskælv udløste en tsunami, der også ramte atomkraftværket Fukushima. Tre af værkets reaktorer nedsmelter og brintudslip resulterer i eksplosioner og brande, der medfører betydelige udslip af radioaktivt materiale i havet og i luften. Oprydningsarbejdet forventes at vare op til 40 år, og ifølge FN har oprydningen efter katastrofen indtil videre kostet over 1000 milliarder kroner. I dag er bygningen af A-kraftværker ikke længere lønsom, men hundredvis af reaktorer er stadig i drift over hele verden...

Mark Twain (1835-1910) is famous for having said, among other things, "Everybody talks about the weather, but nobody does anything about it." Trouble is, Twain didn't actually say it- the witticism comes from his friend Charles Dudley Warner, with whom he wrote the novel The Gilded Age, but even then the wording is a touch different. Here the quotation is published on a Ford calendar card in 1921 (Dave Thomson collection. http://www.twainquotes.com/Weather.html ).

6 foredrag om: Klimakatastrofer i Europa før og nu

"Alle taler om vejret - og ingen gør noget ved det" er det blevet sagt, og det er desværre et godt eksempel på, at historien gentager sig selv. Klimakatastrofer får megen opmærksomhed, når de sker, men snart er medierne optaget af noget andet og vi hører ikke meget om årene efter med genopbygning og omfattende istandsættelser.
I disse seks foredrag sætter vi fokus på fænomenet klimakatastrofer og det brændende spørgsmål: Hvad vil fremtiden bringe og er der god grund til at frygte for egentlige klimaforandringer?

Fredag den 29. november 2019
Når vandene stiger - om stormflod og højvande
I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen, hvilket i Ribe Domkirke blev markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. "Den store mandedrukning" skete i 1362, og har næsten fået et mytisk præg, da de gamle overleveringer taler om op til 200.000 druknede, og adskillige kirkesogne, der skulle være forsvundet i havet. Vi hører om dagligt vande, tidevand med springflod og nipflod. Vadehavets natur og kultur samt den stigende vandstand i verdenshavene.

Fredag den 6. december 2019
Skybrud - en ny type oversvømmelser?
Skybrud er en pludselig og meget kraftig nedbør, normalt af lokal natur og af kort varighed. De fleste skybrud (eng. cloudbursts) forekommer i forbindelse med tordenvejr. Danmarks dyreste skybrud forekom i København den 2. juli 2011, hvor der i Københavns centrum faldt over 100 mm regn på et par timer og det kom til at koste forsikrings-selskaberne ca. 3 mia. kr. Skybrud er ellers især almindelige i bjergrige områder, hvor virkningerne af den kraftige regn på bjergskråninger koncentreres i dale og raviner ofte med store ødelæggelser til følge. Men kraftige skybrud på vore breddegrader har gjort det aktuelt med omfattende investeriner i skybrudssikring og aflastnings-anlæg. Vi ser nærmere på denne type af oversvømmelser og det hidtil kraftigste danske skybrud i august 2007.

Fredag den 13. december 2019
Tørke og skovbrande - nu også i Nordeuropa
Tørke er ikke noget nyt fænomen. Specielt udsatte områder har med kortere eller længere mellemrum været ramt af tørke. Men andelen af Jordens landområder, som bliver ramt af alvorlig tørke, er steget fra mellem 10 og 15 procent i de tidlige 1970'ere til ca. 30 procent først i 2000-tallet. Mere end halvdelen af stigningen kan direkte henføres til stigende temperaturer fremfor nedgang i nedbørsmængden.
Vores naboland Sverige oplevede i 2014 den største skovbrand i Skandinavien i nyere tid - det vil sige den største i de sidste 200 år. Det skulle gentage sig i 2018, og de svenske myndigheder (MSB) har nu erkendt, at et generelt varmere klima betyder, at sæsonen for skovbrand og vegetationsbrand vil blive udvidet i Sverige i fremtiden. Både arealstørrelsen og antallet af højrisikodage for skovbrande må forventes at stige i Sydsverige. Vi dykker ned i fænomenet og ser på hvilke faktorer der kan øge og formindske risikoen, og i hvilket omfang det må blive en militær opgave.

Fredag den 20. december 2019
I storm og høj sø - historien om Stormen Gudrun - og færgen "Estonia"s forlis
Op gennem 1900-årene har flere storme indskrevet sig i Danmarkshistorien, men også efter milleniumskiftet har der været voldsomme storme. Det, der i Danmark er blevet kendt som "Januarstormen 2005", ramte det nordvestlige Europa d. 8. januar 2005. Stormen, der især hærgede i Danmark og Sverige, nåede en vindstyrke på 35 m/s og i vindstød op til 46 m/s (målt i Hanstholm), hvilket svarer til en orkan på niveau 2. På Humboldt-Universität zu Berlin blev stormen døbt Erwin, mens den i Norge og Sverige fik navnet Gudrun. Ingen af disse navne blev dog for alvor anvendt i Danmark, og den forskellige navnepraksis illustrerer, at vi gerne gør vejrfænomener til en national fortælling.
Den 27. september 1994 forliste den svensk-estiske færge ESTONIA i hårdt vejr på vej fra Tallinn til Stockholm. 852 mennesker omkom, de fleste spærret inde i det store skibs indre, andre i åbne redningsflåder. Skibe og helikoptere nåede frem blot for at konstatere, at de kom for sent. Hvad skete der lige her, og hvilken rolle spillede vejret?

Fredag den 10. januar 2020
Sne- og isvintre i nyere tid
Krigsårene (1939-1945) blev præget af de tre vintre, de såkaldte trillinge-vintre (1939/40, 1940/41 samt 1941/42), hvor der i de første 2 måneder af 1942 optrådte den strengeste isvinter i mands minde. Færgeruterne blev indstillet på grund af et metertykt isdække overalt i de danske farvande, og først i maj smeltede isen. I Rusland herskede "Kong Vinter" også for tredje år i træk. Det er første gang i (meteorologi-)historisk tid, at tre ekstremt kolde vintre følger efter hinanden. Som Napoléon, 130 år tidligere, må Hitler se krigslykken vende. 115.000 tyske soldater og en million russiske fanger dør af kulde. Vi ser nærmere på sne- og isvintre og deres forekomst. Kan vi både have is, der smelter ved polerne og arktiske vintre i Europa?

Fredag den 17. januar 2020
Alle taler om vejret - men ingen gør noget ved det. Fakta om vort klima gennem tiderne
Dagens vejrudsigt og årstidernes skiften gør det svært at generalisere om klimaet og dets udvikling. Dårligt vejr er jo en meget subjektiv vurdering.
Men de fleste væsentlige begivenheder og aspekter i det 20. århundredes danske og udenlandske vejrhistorie er faktisk grundigt dokumenteret. Vi tager en opsamling indenfor det meteorologiske område, og må konstatere, at der såvel i Danmark, som globalt er sket utrolig meget siden år 1900. Forestillingen om det danske klima er egentlig en national konstruktion, der slører de overnationale fænomener, og det globale i jordens klima og dets forandringer. Klimakatastrofer forekommer over hele jorden, men den nationale vinkling kan bruges til at relativere dem - eller endog benægte klimaforandringer.

Vore vestlige, parlamentariske demokratier mødes i disse år atter af forsøg fra ekstremistiske grupper, der vil skabe mistillid til vor måde at leve sammen på og værdien af fredelig sameksistens.
Svagheder i den demokratiske samfundsmodel eksponeres, modsætninger mellem "os" og "De fremmede" gøres til et kardinalpunkt, og militante, muslimske (og højrerabiate) individer og grupper udfører terrorhandlinger for at få sat deres synspunkter på den politiske og offentlige dagsorden.
Vi forsøger at komme hele horisonten rundt med disse seks foredrag, hvor vi bl.a. søger af spørge: Hvem gavner dette? - og supplerer med et andet spørgsmål: "Follow the Money?"

Fredag den 24. januar 2020
Den bedste regering der kan købes for penge?
Normalt anser vi Danmark for et sundt, parlamentarisk demokrati. At ethvert folketingsmedlem eller medlem at byrådet har brug for penge til deres valgkamp spekulerer vi ikke så meget over. Men danske politikere modtager personligt millioner af kroner og indirekte støtte fra store virksomheder, landbruget, arbejdsmarkeds-organisationer, og rige mæcener. Flere folketingspolitiker har formået at opbygge givtige netværk af pengestærke donorer, og aktivt samarbejde med deres økonomiske sponsorer i sager, der kommer op på folketingets dagsorden. Hvilken viden og indsigt får de pengestærke donorer, og er det egentlig lobbyisme, når folketingspolitikere er blevet mere lydhøre for bestemte (erhvervs-)gruppers ønsker og gode idéer?

Fredag den 31. januar 2020
Bankkonti, hvidvask og partistøtte?
En gennemgang af partiernes regnskaber viser, at partiernes indtægtsprofiler varierer. Partierne synes generelt ikke at være mere afhængige af de private bidrag, end de er af den offentlige støtte. Der er imidlertid stor variation mellem partierne, og visse partier er i højere grad afhængig af én form for indtægtskilde. Konservativt Folkeparti og Liberal Alliance får således størstedelen af deres indtægter fra private personer, organisationer og virksomheder. Kun omtrent 25 % udgøres af tilskud fra det offentlige.
Dansk Folkeparti får hovedparten af deres indtægter fra den offentlige partistøtte, mens resten primært kommer fra kontingenter og i mindre grad andre bidrag.
Enhedslisten får næsten halvdelen af deres indtægter fra kontingenter, mens resten primært kommer fra det offentlige og i mindre grad private bidrag. Imellem disse tre profiltyper ligger de andre partier, herunder S og V.
Kendetegnende for den resterende gruppe partier er, at den offentlige støtte udgør en stor andel af partiernes finansiering, men at partierne tillige har væsentlige indtægter fra private bidrag og kontingenter. Et eksempel på forbindelsen mellem finansverden (SAXO-Bank) og et parti (Liberal Alliance) trækkes frem, og der rejses det spørgsmål, om politikerne er særligt langmodige, når det drejer sig om de store bankers aktiviteter i ind- og udland?

Fredag den 14. februar 2020
"At kunne skære kagen" - ministre og embedsmænd bag lukkede døre
Jesper Tynell, cand.mag. (i Historie og kommunikation), trængte med sin bog "Mørkelygten" ind i den verden, hvor centraladministrationen jurister og embedsmænd skaber et stærkt manipuleret billede af et beslutningsgrundlag. De metoder, der benyttes til at fremstille en sag som veloplyst i forhold til befolkningen, er også velegnede til bevidst at begrave afgørende dele i mørke. Ikke fordi, de synes det er legitimt, men fordi det er embedsmændenes pligt. De skal tjene den siddende minister - ikke nødvendigvis sandheden - også selvom det er tvivlsomt, om de dermed bryder loven eller taler usandt over for vælgerne og de folkevalgte, som det siges i forbindelse med bogens præsentation. Vi ser på nogle sager, og undersøger om "Fake news" også kan komme fra ministre og selve centraladministrationen?

Fredag den 21. februar 2020
Fake news - når aprilsnar bliver til en konstant i nyhedsstrømmen
Kampen om kundskaberne er ikke længere noget der primært sker på skolebænken. Internettet har givet masserne mange muligheder for at få nyheder og information, men også aktualiseret spørgsmålet om alternative fakta er godt eller skidt?
Lyder noget for godt til at være sandt, er nok heller ikke sandt, men nysgerrighed og ønsketænkning er nærliggende. Vi prøver at holde tungen lige i munden og skabe en checkliste, der kan skille skidt fra kanel i en tid, hvor der er "trolde" som er betalt for konstant at fylde skidt på nettet.

Fredag den 27. februar 2020
En uhellig alliance
Ekstremismen er i fremmarch, såvel i Europa, som i USA. Hvad indebærer det for de vestlige demokratier, og hvilken sammenhæng er der mellem den grænseoverskridende islamisme og de højreekstreme, voldsparate grupperinger? Den hadefulde, hetzagtige retorik, som benyttes på begge yderfløje - såvel online, som offline - er forbløffende ens, og som skabt til at skabe frygt og usikkerhed.
Begge parter driver en kile ind i de vestlige samfund, hvor populistisk propaganda fremstiller "de Andre" som fjenden, og egne grupperinger fremstilles som ofre. Med Julia Ebner, der forsker i ekstremisme og terrorisme i London, som cicerone får vi et indblik i spillet bag kulisserne, hvor ekstremistiske grupper trækker på samme hammel i bekæmpelsen af de vestlige demokratier, og deres finansieringen foregår i det skjulte.

Fredag den 6. marts 2020
Om frygt og usikkerhed - populismens bedste kneb
Tidligere chefstrateg hos USA's præsident Donald Trump har Steve Bannon, siden han forlod Det Hvide Hus, arbejdet for at samle det yderste højre i Europa. Det har han fået opbakning til fra Le Pen, Italiens indenrigsminister, Matteo Salvini og andre højre-nationale partier i Europa. I Italien meddelte den højrenationalistiske politiker Matteo Salvini, en langvarig allieret af Bannon og lederen af Anti-immigration League Party, at han ville lede en ny europæisk populistiske alliance til det europæiske parlamentsvalg. Vi ser på Steve Bannons forhistorie og hans aktiviteter i Europa. Har den bulgarske samfundsforsker Ivan Kratev grundlag for at hævde, at Bannons form for populisme er "sandsynligvis det vigtigste alternativ til liberalisme i de kommende årtier..." ?

Hvad kan vi lære af storbyhistorien?
Det er en populær frase, at "Historien gentager sig selv" og på en række fredage ser vi på forskellige storby-historier for at se om der er noget genkendeligt i forhold dansk og europæisk historie. Vi starter i Nordeuropa og fortsætter ned i Middelhavsområdet …

Fredag den 13. marts 2020
Rostock - en sejlivet forvandlingskugle
Siden den slaviske borg Roztoc blev ødelagt i 1100-årene, og byen alligevel opnåede stadsrettigheder i 1218 med en blomstrede økonomi som hanseby, har det gået op ned for Rostock. Trediveårskrigen bragte skiftende besættelser af svenske og kejserlige tropper, og efter krigen var byen nærmest ruineret.
Dampskibsfarten satte skub i 1800-årenes Rostock, der også blev hjemsted for en omfattende industri. Trediverne bragte også nazismen til Rostock, og i -42 blev størstedelen af den gamle hanseby ruineret af allierede luftangreb.
Efter den russiske befrielse af Østtyskland fulgte DDR-tiden, hvor Rostock blev Østtysklands vigtigste havneby. Men den grå DDR-tid blev efterfulgt af "Die Wende" - og snart oplevede Rostocks borgere, at de nok var en del af det nye, forende Tyskland, men de blev stadig regnet for "ossier". På det seneste har det præget byens politiske udvikling og i 2019 har man overraskende valgt en dansk borgmester - for første gang i tysk historie!

Fredag den 20. marts 2020
Berlin - byens jøder i krig og fred
Magtomvæltningen, der tog livet af Weimarrepublikken og på rekordtid skabte en totalitær, nazistisk stat fortjener en analyse af de argumenter og metoder, der gjorde tyske statsborgere af jødisk afstamning til et problem hvor der skulle finde en endelig løsning.
I ældre historieskrivning har det været populært at tale om "Nacht und Nebel" - at nazisterne diskret og i ly af natten fjernede de tyske jøder fra deres hjem. Nyere forskning tegner et ganske andet billede, hvor ordenspolitiet i fuld offentlighed - for eksempel i Berlin - fjernede de jødiske borgere fra deres bolig og afholdt offentlig auktion over deres ejendele. Vi ser på hele processen med fremmedgørelsen, sætter tal på Berlins jøder, og følger dem gennem krigens ragnarok frem til byen ligger i ruiner og Hitler har skudt Eva Braun og sig selv.

Fredag den 27. marts 2020
Warszawa - en polsk historie om frihed, sprog og religion
Siden slutningen af 1500-tallet har Warszawa været Polens hovedstad, men polens delinger en en uomgængelig del af landets historie, ligesom de gennem historien flydende grænser. Med udgangspunkt i Warszawa hører vi blandt andet om oprøret i 1863. Polens rolle i den 1. verdenskrig, og hvorledes den polsk-sovjetiske grænse ved freden i Riga 1921 blev lagt meget østligt, og hvorved såvel hviderussiske som ukrainske befolkningsgrupper kom under polsk styre. Det skulle ikke gå upåagtet hen, og vi følger den polske historie gennem den 2. verdenskrig, hører om de polske jøder og om kampene i Warszawa, august-september 1944. Endelig får vi historien om et land, der blev opslugt i Østblokken, og efter Murens fald skulle forholde sig til EU, NATO og Putin.

Fredag den 3. april 2020
Istanbul, Erdogan og kampen om Europas største by
Erdogan har snart i en menneskealder sat dagsordenen i Tyrkiet, og hans parti AKP bekæmper kurdiske og sekulære bevægelser. Vi ser nærmere på udviklingen i Tyrkiets enorme storby Istanbul, der hidtil har været en AKP-højborg. Erdogan har gang på gang fremført, at "Den, som vinder Istanbul, vinder hele Tyrkiet". Men 2019 blev året, hvor der blæste nye vinde og kæmpebyen fik en borgmester, der var i opposition til Erdogans AKP. Vi ser nærmere på den historie og mulighederne for en tiltrængt demokratisering af Tyrkiet.

Fredag den 17. april 2020
Jerusalem - en Akilleshæl af bibelske dimensioner
Jerusalem har siden Romerrigets epoke givet anledning til krige og belejringer. Vi kridter banen op, især med henblik på byens historie i 1900-tallet og den nyere historie med Benyamin Netanyahus kyniske samspil med de ultraortodokse højrekræfter.
At den amerikanske præsident Trump også har sine helt egne idéer om den smarteste mellemøstenpolitik har ikke gjort byens rolle bedre forankret i en fredsproces, og Jerusalem kan vel vise sig at blive en akilleshæl af bibelske dimensioner. Vi prøver at se sagen fra den almindelige israelers synspunkt, det være sig arabiske, som jødiske statsborgere.

Fredag den 24. april 2020
Krim - Sortehavets eftertragtede perle ?
Allerede kampene ved Sortehavsbyen Sinope (1853), ved Sevastopol (1854) og belejringen af Sevastopol (1854-55) illustrerede, hvorledes flere stormagter havde interesser i området, og forholdene på Krim kan give god anledning til at diskutere, hvilken betydning området har - og kan få - i den europæiske historie. Den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 må nemlig ses i forhold til Sortehavets betydning og de nationer, der ligger langs Sortehavets kyster. Først og fremmest Ukraine, der også har sin grænse i Det Azovske Hav, hvor Rusland nu chikanerer skibsfarten.

Tommy P. Christensen er cand.mag. fra Københavns Universitet (Historie og kunsthistorie), samt Master i Voksenuddannelse fra Roskilde Universitet. Han har undervist på gymnasie- og HF-uddannelsen, Københavns Universitet, Folkeuniversitetet, daghøjskoler og i folkeoplysningen samt været ansat på arkiver og museer i Danmark og senest i Sverige. Han er forfatter på flere bøger og fhv. redaktør på Personal-historisk Tidsskrift, Hvem Forsker Hvad og Slægten - Forum for slægtshistorie. Sammen med Lisa Elsbøll er han medejer af Elsbøll & Christensen/ECM-Media, de er begge medstiftere og medlemmer af Københavns Byvandrerlaug.
Så kom med til 2 timers foredrag og lær, hvordan anti-inflammatorisk kost påvirker dit immunforsvar og dermed hvilke fødevarer, der skruer op og ned for inflammation i kroppen.

Foredraget vil omhandle følgende:
" Hvad er inflammation?
" Sammenhængen mellem den mad du spiser, immunforsvaret og inflammation
" Hvad er inflammatorisk sygdom?
" Hvordan hænger allergier, astma, gigt, psoriasis, åreforkalkning sammen med din fordøjelse?
" Kan jeg spise mig til mindre inflammation i kroppen
" Kan jeg spise mig til mindre smertestillende / anden medicin?

Alle tilmeldte får tilsendt en E-bog omkring "anti-inflammatorisk kost" (PDF fil) samt en seddel med "10 tips til en god fordøjelse" på e-mail efter foredraget.

MN hvid3
FB mærke hvid2
Instagram hvid2
Infostander hvid2(1)
Billetten hvid2
ugeavisen logo
Audioone hvid
Kunstfonden LOGO white tr bg
Sydkystdanmark hvid2
Hjertestarter hvid
Tourist 205 x 250 mm(4)