OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Vuust Trio

I efteråret 2013 udgav Peter Vuust CD'en "September Songs" i samarbejde med bl.a. Veronica Mortensen. Den anden cd i dette samarbejde. Et enigt anmelderkorps gav top-anmeldelser og den blev nomineret til Årets Danske Vokaljazzudgivelse ved Danish Music Awards i 2014.

 

Peter Vuust er med 15 turneer og 6 CD’er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Som bassist har han samarbejdet med alt fra danske pop artister til internationale jazz stjerner. Hans kompositioner er melodiøse, og de nordiske rødder høres side om side med inspiration fra den amerikanske jazztradition. Han er samtidig en unik kombination af en dybt respekteret jazz-musiker og en verdensklasse hjerneforsker. Han er danmarks førende ekspert inden for feltet "Music In The Brain" - et forskningsfelt han egenhændigt har opbygget og er daglig leder af.

 

Veronica Mortensen er en af Danmarks absolut førende jazzsangerinder. Hendes stemme er i følge anmelderne "... Sexet, selvironisk og sødmefuld. (…) Stemningen er afslappet og båret af en umiddelbar glæde og nysgerrighed. (…). Stemmen er topfokuseret. Udtrykket stinkende sikkert og fyldt med en uimodståelig, frisk energi. Veronica Mortensens vokale overskud funkler.”

 

Sammen med den formidabelt swingende pianist Henrik Gunde vil de fortolke Peter Vuusts melodiøse jazzsange, hovedsalig fra "Images Of Falling" fra 2005 og "September Songs".
Dansk jazz i absolut top-klasse.


Arrangør: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Dørene åbnes kl. 19.00

Varighed: 2 x 45 min.

Kom i god tid - indgang via glasbygningen

Facebook: gkkultur . Instagram: @gkkultur

Nummererede siddepladser


Før koncerten har du mulighed for at nyde en showmenu hos Café Grønnegade.

Menuen skiftes hvert måned, og du kan se den aktuelle menu på www.cafegroennegade.dk eller høre om den ved at ringe på tlf. 53790067

Pris eksl. drikkevarer: kr. 245,-