OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Neighbours and Friends

Neighbours & Friends fra Mariehaven i Ansager lægger vejen forbi Næstved til foråret. Dagen og datoen er fastlagt til onsdag den 22. marts 2017.

 

Lørdag efter lørdag kan man følge det store sommersangsorkester på TV fra de populære arrangementer ”Sommersang i Mariehaven”, der lokker tusindvis af publikummer til Helge Engelbrechts baghave i lillebyen Ansager i Vestjylland. Her har Helges 11 mands-band Neighbours & Friends den bærende rolle ved alle koncerter om sommeren. Nu gælder det så Grønnegades Kaserne i Ny Ridehus, hvor hele truppen træder op indendøre med koncerten Akustisk Forår 2017.

 

”Vi har afprøvet de akustiske muligheder ved vore koncerter i Mariehaven og publikum har været ret begejstrede. I marts 2016 samlede vi trådene for første gang til en hel koncert og en efterfølgende turne rundt i landet. Vi synes, det kalder på en gentagelse. Vi har hørt så meget godt om Ny Ridehus som en perfekt ramme til vores akustiske setup. Det glæder vi os til at afprøve og håber naturligvis på stort rykind”, lyder det fra Helge Engelbrecht, ankermand hos de musikalske naboer og venner i Ansager i Vestjylland.

NEIGHBOURS består af: Helge Engelbrecht: Guitar, sang Tommy Rasmussen: Klaver, harmonika, sang Ronnie Olesen: Klaver, guitar, mandolin, kor Morten Husted: Guitar, mandolin, dobro, banjo, sang Dennis P: Trommer, percussion Allan Nagel: Elbas, kontrabas.

 


Arrangør: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Dørene åbnes kl. 19.00

Varighed: 2 x 50 min.

Kom i god tid - indgang via glasbygningen

Facebook: gkkultur . Instagram: @gkkultur

Unummererede pladser


Før koncerten har du mulighed for at nyde en showmenu hos Café Grønnegade.

Menuen skiftes hvert måned, og du kan se den aktuelle menu på www.cafegroennegade.dk eller høre om den ved at ringe på tlf. 53790067

Pris eksl. drikkevarer: kr. 245,-