OpenAir 72 (Small)
Kurts 23 (Small)
OpenAir 69 (Small)

Martin Nørgaard - Indebrændt

Så er Martin Nørgaard endelig klar med sit første one man show, “Indebrændt”!

 

Et standup show om alt det, der er galt med verden, i henhold til Martin Nørgaard. Eller er det rettere et show om alt dét, der er galt med Martin Nørgaard? Uanset hvor problemerne ligger, bliver det et befriende sjovt, ærligt og personligt show i den comedy-stil, der har gjort Martin Nørgaard så utroligt populær. Dette selvreflekterende status quo bliver samtidig begyndelsen på et nyt kapitel i Martin Nørgaards liv. For som nybagt far er det måske på tide at rydde op i tilværelsen og gøre op med, hvad der egentlig er værd at hidse sig op over? Og det i sig selv kan jo blive temmelig morsomt, når det bliver leveret af dette komiske supertalent.

Glæd dig til et show hvor Martin slår på samfundet, samtiden og ikke mindst sig selv, i forsøget på at finde ud af om det er hele verden der er helt brændt af, eller bare Martin Nørgaard der er indebrændt.

 

Nørgaards vej til sit første one man show er asfalteret med successer. Han blev nr. 3. til DM i stand-up i 2010, fik anmelderroser som opvarmer for Linda P i 2011, blev nomineret til Talentprisen ved Zulu Comedy Galla i 2013, fik den tildelt i 2014, i 2016 lavede han stand-up-showet “Det Dystre Skæg” med kollegaen og vennen Elias Ehlers og har sideløbende haft enorm succes med sit satireprogram Nørgaards Netfix på TV2 Zulu.

Gå ikke glip af dette første one man show med Martin Nørgaard, der har været et af tidens store navne siden 2010, men først nu sætter et reelt one man show på cv´et.

Det har været længe ventet!

 


 

Arrangør: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Dørene åbnes kl. 19.00

Varighed: 2 x 40 min.

Kom i god tid - indgang via glasbygningen

Facebook: gkkultur . Instagram: @gkkultur

Nummererede siddepladser


Før koncerten har du mulighed for at nyde en showmenu hos Café Grønnegade.

Menuen skiftes hvert måned, og du kan se den aktuelle menu på www.cafegroennegade.dk eller høre om den ved at ringe på tlf. 53790067

Pris eksl. drikkevarer: kr. 245,-