COAST(UK). Support: She's A Sailor 08. februar kl. 20:00

COAST(UK). Support: She's A Sailor

Coast er et af tidens bedste bud på en fornyelse inden for den populære folkrockgenre i tradition med f.eks. Runrig. musikken er fejende flot, glad og veloplagt og med stærke bånd til den skotske sound, kultur og tradition.

Det engelske folkrock band Coast, nyder overalt større og større anerkendelse! Deres forfriskende bud på fornyelse inden for en genre hvor bl.a. Runrig i mange år har siddet på tronen, er blevet taget fantastisk godt imod, også af det danske publikum, der bl.a. på Tønder- og Skagen festivalen, har overværet nogle fantastiske og medrivende koncerter.


Mange har siden debuten i 2008, troet at bandet var skotsk, men Coast er 'pæreengelske' og kommer fra den engelske kystby Southhampton. Det er selvfølgelig deres keltiske tilgang og deres evindelige sammenligning med skotske Runrig der har givet folk den tanke. Bandet blev stiftet af frontmand, sanger og guitarist, Paul Eastman i 2007, og året efter debuterede Coast med EP'en "The Great Crowd". Første regulære album med titlen "Coast" udkom i 2009, og i 2011 udkom "The Turning Stone". Efter planen skulle der udkomme et nyt album i 2016!

 

Support: She's A Sailor er et sjældent set og internationalt snit over det nye danske indiepoporkester She’s a Sailor.
Debutsinglen "Beautiful" udkom i april 2016 og har flere gange kunnet bryste sig af titlen som den mest spillede sang på DR P4. I oktober fulgte EP’en "Back From The Sky", der også har høstet masser af airplay og rosende omtale. She’s a Sailor er dannet i 2015 af de to Viborgmusikere Jesper Vindberg (vokal og guitar) og Thomas Albrechtsen (keys og vokal) og bygger på deres mangeårige venskab og fascination af farverige og teatralske kunstnere som Ray Davies (The Kinks), Brian Wilson (The Beach Boys), Scott Walker, The
Zombies samt det mere nutidige The Divine Comedy.

 

Orkestret blev komplet i 2016, da trommeslager Jesper Svane efter et par koncerter som gæstemusiker trådte til som fast medlem. Der er god vind i sejlene for She’s a Sailor, hvis drive er en ambition om at skabe musik, der er tilgængelig, men som også er udfordrende både melodisk, harmonisk og arrangementsmæssigt.

 

Forsanger Jesper Vindberg forklarer:
– I bandet siger vi lidt for sjov, at "popmusik ikke behøver at være fladpandet". Med det mener vi, at der ikke behøver at være en modsætning mellem at spille musik, der rammer bredt, og samtidig have store kunstneriske ambitioner. Således er She’s a Sailor også klar til at indtage verden iført iørefaldende sange, skarpe vokalharmonier og fantasifulde arrangementer. På scenen flankeres de af bassist, trompetist og lejlighedsvist strygere.

 


Koncerten er en del af Èn til 10-partoutbilletten

Dørene åbnes kl. 19.00

Kom i god tid - indgang via glasbygningen

Varighed: 2 x 45 min.

Arrangør: Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Facebook: gkkultur . Instagram: @gkkultur

Unummererede pladser

 


Før koncerten har du mulighed for at nyde en showmenu hos Café Grønnegade.

Menuen skiftes hvert måned, og du kan se den aktuelle menu på www.cafegroennegade.dk eller høre om den ved at ringe på tlf. 53790067

Pris eksl. drikkevarer: kr. 245,-