2016maskefestival gul
2016maskefestival parade
2016maskefestival hvid
2016maskefestival

Maskefestival i Næstved

Vær med når Næstved maskerer sig

KOM FRIT FREM – MED MASKE PÅ!
Med lys og lygte er jagten på legesyge børn og voksne gået ind i Næstved. Næstved Maskefestival bliver ikke til at komme uden om den 25. juni 2016 – og du, din familie eller forening kan få en unik rolle i den store maskeparade.

 

Maskefestival i Næstved udspringer af traditionelle maskelege og –ritualer. Omgærdet med mystik og naturfolk, er masken en unik form for levende billedkunst, og sammen med hulemaleriet menneskets ældste kunstneriske udtryksform.

 

Via workshops op til festivalen får alle aktører og frivillige med lyst til at være med mulighed for at lave deres egen maske og meget enkle kostume. De to maskeartister Alice Barte og Susan Albertsen har i forvejen lavet skabeloner og mønstre efter temaet dyr, planter og naturens væsner. De garanterer at alle deltagere er klar med både kostume og en såkaldt hjelmmaske til den store parade den 25. juni.

 

Deltagerne i denne glade og farverige festival får lov til at levendegøre Næstved bymidte, og være medskabere af en helt ny tradition i Sydsjællands hovedstad. Sammen kommer vi til at sætte et mærke på kulturlandskabet, alt imens vi har det sjovt.

 

Har du lyst til at lege med?
Har du lyst til at engagere dig selv, din familie eller måske dit fodboldhold i Maskefestival i Næstved, er det nemt og lige til. Vi vil her forsøge at besvare spørgsmålene der umiddelbart trænger sig på:

 

Hvad kræves der af deltagerne?
Vi kræver intet – blot engagement, et smil på læben og mod på at lege. Du skal forvente at afsætte 2x2 timer til at lave maske og kostume, og herudover lidt tid til at øve optoget dagen inden . D. 25/6 møder alle kl 9. Paraden begynder kl. 11.00

 

Jeg er altså ikke så fiks på fingrene…
Intet problem! Alle kan være med – alle kan finde ud af det. Og hele familien kan være sammen om det! Vi instruerer alle i hvordan man agerer i en parade så både du og tilskuerne får en god oplevelse. Barnevogne, kørestole, rollatorer, klapvogne etc kan vi nemt lave om til festlige paradevogne.

 

Skal jeg deltage i både workshop og parade? og omvendt?
Ja. Deltagere i workshoppen forpligter sig til at være med i paraden.

 

Hvornår er der workshops?
Den første vil være 4. juni. Se alle workshopdatoer her

 

Er det ikke lidt tøset?
Ikke det fjerneste! Tværtimod kræves der stor styrke at bære de største masker(giganterne!). I øvrigt leder vi efter gode folk der er vant til at optræde og danse, og som vil iføre sig Susan Albertsens masker og dragter og agere i dem efter at have lært visse nemme små " maskeregler ". Selvfølgelig går man med i optoget men også meget gerne som selvstændige små indslag i bybilledet.

 

Har du fået lyst og mod på at kaste dig ud i et maskeeventyr, er der ingen grund til at betænke sig yderligere. Kontakt Maskefestival i Næstved allerede i dag!

 

De aller bedste hilsner
Arrangørgruppen bag Maskefestival i Næstved

Info

Første workshop-dag er den 4. juni.

 

Alle kan være med – alle kan finde ud af det. Og hele familien kan være sammen om det!!

 

Læs meget mere på

www.maskefestival.dk

 

Følg Maskefestival i Næstved på facebook >